Fotos 2016

GB Club 2002 Midtjylland

Engelske biler & motorcykler i Midtjylland

Siderne er opdateret den 24. marts 2024

For at få et større billede - klik på billedet


GB Clubs fotogalleri 2016

Rul ned af siden for at finde fotos/aktivitet fra den dato du ønsker.

Klik på billedet for stor størrelse - Kan derefter læses ned.

Den 1. januar 2016: Nytårstaffel 2016

Traditionen tro blev det nye år igen startet med et Nytårstaffel i klubben. Menuen var der heller ikke ændret meget på; røde pølser og en enkelt reparations-bajer.

Den 25. februar 2016: Klubaften med foredrag af Ewald Henneberg & Millers Olis

Evald vil fortalte om sine forskellige projekter. Han har en Vincent, men også andre køretøjer. Evalds spændende foredrag tog en times tid, ad vi endelig havde fået teknikken til at virke. Mikael kom med Millers Oils produkter. Dette giver os mulighed for allerede nu at købe olie til køresæsonens start.

Den 17. marts 2016: Generalforsamling

Atter i år var der stort fremmøde til vores generalforsamling. Kun nogle ganske få var blevet forhindret i fremmøde. Traditionen tro startede vi med lækkert smørrebrød. Efter knap en time gik vi over til aftenens punkt: Generalforsamling. Vi kom hurtig igennem de forskellige punkter på dagsordenen og sluttede af med at takke vores afgående formand, Kurt ønskede at forlade posten. Som ny formand blev Ivan valgt. ødet sluttede ved 22-tiden. Referat fra generalfor-samlingen bliver tilsendt medlemmerne pr. mail.

Den 31. marts 2016: Motorcyklerne hentes frem af gemmerne

Nu kan vi igen mærke, at det er ved at blive forår. Denne aften herskede der en stor aktivitet i klubben. Det var nemlig tid til at få vore MC-er hentet frem af gemmerne og få dem klargjort til forhåbentlig en god lang sommer med masser af ture rundt i det Midtjyske

Den 14. april 2016: Bølling Sø

Nu er det er ved at blive forår. Vejret ændrede sig torsdag sidst på eftermiddagen til stille skyet vejr, og selv om temperaturen ikke var høj, var det en god og behagelig tur. Mens blev sparket dæk dukkede Asbjørn op og fulgtes med resten af flokken tilbage til klubben, hvor rigtig mange medlemmer var mødt op til lun aften. Dejligt………

Den 21. april 2016: Englandstur – Dag 1

Morgan Fabrikken: Vi mødtes i klubben i god tid, så der var mulighed for en kop kaffe inden turen gik til Billund i Veteranbussen. Efter lidt forsinkelse steg vi ombord i Ryanair. Ved vores ankomst til Stansted Lufthavn stod vores chauffør klar ved bussen. Herefter gik det kvikt til Morgan Fabrikken, hvor vi var midt på eftermiddagen. Nu var det tid til en rundtur på fabrikken kyndigt vejledt af vores engelske guide. Det er imponerende, at man stadig kan bygge biler i hånden på den helt gamle måde med træ stel og aluminiumsplader. Flotte og dyre var bilerne. Kl. 19 ankomst til hotellet. Hurtigt tjek ind og derefter ud og spise på italiensk restaurant.

Den 22. april 2016: Englandstur – Dag 2

Coventry Transport Museum: Vi delte os i 2 hold og blev kørt til henholdsvis The National Motorcycle Museum og til Coventry Transport Museum. Coventry Transport Museum har masser af cykler, motorcykler, biler og traktorer. Efter 3 spændende timer på museet fandt vi en lokal pub, hvor vi fik serveret fisk og øl. Godt og billigt. Derefter gik turen ned til stationen for at tage toget ind til Birmingham. En lille rundtur rundt i byen gik vi til hotellet. Aftensmaden blev igen indtaget på italiensk, dog til en mere moderat pris.

Den 23. april 2016: Englandstur – Dag 3

Carole Nash Int. Classic MC Show: Denne dag kørte vi til The 36th Carole Nash International Classic Motorcycle Show, som er et gigant stort stumpemarked. Vi delte os i forskellige hold med et aftalt sted til en øl pause. Der var medlemmer, som fandt de stumper, som de manglede. Andre nød bare den stemning, der er med så mange mennesker samlet. Ved 4-tiden gik turen retur til hotellet for lidt afslapning. Denne aften var der frit valg af spisested. Et hold tog på indisk restaurant. Stedet havde Allan fundet frem til. Andre valgte pizzaer fra bageren tæt ved hotellet. Efter hvad jeg hørte, var alle tilfredse. Derefter lidt afslapning på hotellet inden sengetid.

Den 24. april 2016: Englandstur – Dag 4

Donnington Park Circuit: Efter vi havde tjekket ud fra hotellet, blev vi afhentet af vores dygtige chauffør og kørt til Donnington Park Circuit, som er en racerbane. Vi fik en perfekt placering ved mållinjen. Det første løb var et Formular 3 løb. Der blev kørt til med maser af lyd til. Derefter var det ca. 30 flotte Miniers tur. Efter 3 opvarmningsomgange og en tyvstart var bilerne klar til start. Minierne kom dog ikke langt efter andet sving tørnede 4 biler sammen. Løbet blev annulleret og løbsvogn, ambulancer, kranbiler ankom. Efter hvad vi hørte, var det kun bilerne der tog skade. Vi ventede på en ny start, men vi måtte desværre afbryde ventetiden for at være sikker på rettidig ankomst til lufthavnen. Der var dog tid til en tur til Norton for Polles skyld. Norton ligger meget tæt på racerbanen. Vi var heldig at blive lukket ind og få en snak med en af de ansatte. Så var de igen ind i bussen og videre til lufthavnen. Med et par små pauser var vi i god tid til tjek ind. Vi sagde farvel til vores dygtige chauffør. Godt trætte forløb resten af turen næsten i stilhed indtil vi nåede Hammerum lidt før midnat.

Den 1. maj 2016: Springmeet hos Neptun

Til Springmeet hos Neptun i Årslev var vi tre deltagere fra GB-Club. John, Polle og Hans. Vi fik følgeskab af Per J. Afgang fra Hammerum kl. 9:30. Det var hamrende koldt. derfor holdt vi en lang kaffepause i Silkeborg. Vi ankom til et dejligt kagebord med kæmpe udvalg. Derefter kom solen og varmen. Det blev til en masse hyggesnak med andre deltagere, der var mange fremmødte. Per skulle hjemad ved halvtotiden. Jeg kørte ved ca. tre tiden, da var det blevet det flotteste vejr. På hjemturen blev det også lige tid til en kop kaffe ved kajpladsen for Hjejlen i Silkeborg.

Den 26. maj 2016: Den fritlagte bro

Turen gik til den frilagte jernbanebro over Gudenåen, som blev benyttet af den for længst nedlagte Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane. Der var 4 MC og en MG med på denne meget flotte tur, i det helt ideelle vejr. Det kunne være ønsket, at flere havde deltaget

Den 2. juni 2016: Besøg hos Evald Henneberg

En lille halv snes MC og en spritny Mini Cooper med indhold, var på besøg hos Evald Henneberg i Viborg. Turen til Viborg foregik i flot vejr og rask tempo, bl.a. gennem det meget smukke skovområde ved Hald Ege. Evald Henneberg bød velkommen og vartede op med kaffe og hjemmebagt kage. Han viste os sine værksteder, som kan gøre enhver amatør mekaniker misundelig, og fortalte om sine veterankøretøjer og det arbejde han havde haft med dem. Det var et meget interessant, og hyggeligt besøg. Turen hjem startede samlet, men midt i Viborg, fik Poul stop, og kun nogle kraftige kickstarter af Finn Finnerup, bragte maskinen i gang igen. Nu gik det over stok og sten ad de lige veje mod Ilskov. Her løb Jørnegs maskine varm og satte sig. Den kom dog også i gang igen. Ved krydset i Ilskov, valgte Poul at køre hjem, og jeg drejede forkert, men kom dog til Hammerum via Ikast. Her var, som sædvanlig hygge, og som lidt ekstra, Hindbærsnitter fra Lindy.

Den 9. juni 2016: Klargøring i klubben til Englændertræf

gen i år måtte vi i gang med kost og støveklude, for at få gjort klar til lørdagens Englændertræf. Lokalerne skulle jo gerne se pæn og ryddelig ud. Der vare rigtig mange medlemmer, som var mødt op for at give en hånd med.

Den 11. juni 2016: Englændertræf på Torvet i Herning

I år var vejret fint. Dette gav også et stort fremmøde af gode venner og bekendte. I alt kunne vi samle 85 motorcykler på Torvet i Herning. om noget nyt var der arrangeret "Slow Race" efter at alle havde fået kaffe og rundstykker. Løbene forløb godt, men det var ønskeligt, at vi kunne have lokket et par motorcykler mere med i spøgen. Musikken i år blev leveret af Volf Duo. Duoen gik virkelig til den. Der blev også tid til en pølse fra pølsevognen samt masser af snak og råhygge inden vi kl. 14 brød op for at køre til klubben, hvor kaffe og kage stod parat. Sidst på eftermiddagen drog folk hjemad. Vi fra klubben syntes, at vi igen i år har haft en fantastisk dag. Tak til alle - Vi ses til næste år.

Den 16. juni 2016: Grillaften i klubben

Atter i år afholdte vi grillaften omkring Sankt Hans aftenen blev dog rykket en uge frem, da denne ellers ville være den 23. juni. Der var ca. 30 fremmødte medlemmer med ledsagere til et rimeligt godt vejr. Vores sædvanlige grillkok var heldigvis i gang igen med alle sine hjælpere. Menuen var som sædvanligt valgt med omhu. Det smagte eminent. Stor tak til arrangører, indkøbere og kokkererer.

Den 30. juni 2016: Besøg hos VW-museum i Ulfborg

Der var 4 motorcykler og 3 biler med i alt 14 deltagere til VW-museet i Ulfborg. Efter en præcis afgang fra klubben kom Ole i problemer med at holde strøm på sin Triumph. Dette resulterede i, at Ole gik i stå ca. 10 km før Ulfborg. Der var kun en ting at gøre; af med batteriet – Ole og batteri op i en bil. Straks efter ankom til museet blev batteriet sat til opladning. Nu var det tid til at se museet. Efter en kort fortælling op museet gik vi i gang med at se på alle de ting og sager, som der var blevet samlet igennem årene. Derefter gik vi over i udstillingshallen med nogle særdeles flotte istandsatte biler m.m. Efter en times tid var det kaffebordet der trak, inden vi skulle vende næsen hjemad. Da vi nåede til det sted, hvor Ole havde parkeret sin MC, fik han monteret det nu delvis opladte batteri og så ellers bare hjemad. Desværre nåede Ole ikke helt hjem. Mellem Vildbjerg og Herning opgav Triumph-en atter at køre Det sidste stykke vej hjem til klubben for Ole og Triumph foregik i bil med trailer efter. Alt i alt en spændende tur på alle måder.

Den 14. juli 2016: Mossø rundt

4 MC var afsted på torsdagsturen Mossø rundt. Det var Finn Finnerup med frue, Anders Olesen, vores nye medlem Poul Erik M og Frank Andersen. Turen gik med Finn i front og et pænt tempo til Skanderborg, rundt om Mossø og via Paradisvejen til en rasteplads nær Silkeborg Bad, hvor der blev holdt en tiltrængt pause. Herefter vi fortsatte ad den gamle hovedvej retur til Hammerum. Vejret var, på nær en frisk vind, flot MC-vejr.

Den 21. juli 2016: Silkeborg Havn

Selv om kraftige tordenbyger truede blev det dog kun derved. Mod øst skinnede solen. Vi var 4 MC, Finn Finnerup, Ivan Jensen, Poul Erik Møller og Frank Andersen, som mødtes ved klubben og besluttede at droppe Svostrup Kro og i stedet at køre til havnen i Silkeborg. Det var ikke et dårligt valg, idet pladsen ved Hjejlekiosken var fyldt med andre MC kører, som nød en is etc. i den fantastiske flotte højsommer aften. Vi kørte til Silkeborg ad den kendte vej over Christianshede/Them og hjemturen gik over Lysbro - Funder Kirkeby - Engesvang - Bording Kirkeby - Ikast – Hammerum.

Den 11. august 2016: En kort tur til Søby

Køreturen skulle have gået til Ry, men af forskellige årsager blev vi enige om at køre til Søby Der var pænt fremmøde i alt 9 deltagere og det på trods af en vejrstation der lovede regn, men en anden lovede desværre tørvejr. hvilket absolut ikke passede. Vi fik cyklerne grundigt vasket og blev gennemblødte inden vi nåede hjem.

Engelske biler & motorcykler i Midtjylland

GB Club 2002 Midtjylland, Frølundparken 4, Hammerum, 7400 Herning