Siderne er opdateret den 5. januar 2021 Mail til webmaster * Mail til GB Club 2002 Midtjylland For at få større billeder - klik på billedet
Torsdagsturen til Kloster Mølle blev, i denne ferietid, kørt med deltagelse af 6 MC.
Vi fandt ikke Kloster Mølle, men valgte at køre Mossø rundt. Der blev dog til en rast ved Vædderbro og en kort gåtur ned til Mossø i det gode vejr og flotte natur. Peter D mente at der var fisk i søen, og han havde ret.
Turen tilbage gik over Hjøllund uden problemer, men omkring Isenvad knækkede undertegnedes koblingskabel.
Ideen med at holde øje med MC-en bagved, virkede og jeg blev eskorteret af Per J det sidste (trælse) stykke vej til klubben i 2. gear, heldigvis uden stop for anden trafik eller røde lys.
I Klubben blev turen evalueret, som en god og flot tur, og aftenen blev sædvanen tro, afsluttet med kaffe og ostemad m.m.
M.v.h. Frank