Fotos 2021 side 2

GB Club 2002 Midtjylland

Engelske biler & motorcykler i Midtjylland

Siderne er opdateret den 24. marts 2024

For at få et større billede - klik på billedet


GB Clubs fotogalleri 2021 side 2

Rul ned af siden for at finde fotos/aktivitet fra den dato du ønsker.

Klik på billedet for stor størrelse - Kan derefter læses ned.

Den 2. september 2021: Abildå Brunkulsleje

Abildå Brunkulsleje, som var målet for denne torsdagstur med 10 deltagende MC'er, giver et godt indtryk af tidligere tiders brunkulsbrydning. Opslagene om brydningen blev flittig studeret, den flotte natur og det gode vejr nydt sammen med en is, som Svend B. havde medbragt. Den vellykkede tur forløb uden større problemer, og tilbage i klubben var der en fødselsdags øl (tillykke til Finn F.) samt den gode klubhygge med kaffe og ostemad.

Den 3. september 2021: Open By Night i Videbæk.

Efter opfordring af Videbæks bychef om at deltage i Open by Night arrangement i byen, send-te jeg en mail rundt til klubbens medlemmer kun 2 dage før ar-rangementet start. Denne mail resulterede i at  klubben kunne samle en halv snes MC'er til turen.Godt gået med så kort varsel

Den 9. september 2021: Rørbæk Sø

En god halv snes MC'er, et par biler med chauffør, fruer og hund (Bølle) deltog i denne uges torsdagstur til den smukke Rørbæk Sø og Vester Mølle. Turen var igen ledet af Søren N. som virkelig kan finde de små og bulede veje med masser af sving. Det ualmindelige flotte vejr, inspirerede til køb af is i møllens "Kiosk" og den blev nydt omkring parkeringspladsen før turen gik retur til klubben. Her var mange samlet omkring en fødselsdags øl (tillykke til Peter D.) kaffen og ostemadden. Det var en vellykket klubaften.

Den 16. september 2021: Uhre Naturpark

Uhre Naturpark, som for 9 MC'er fra klubben var målet for denne uges torsdagstur, er et smukt naturområde anlagt omkring et gammelt brunkulsleje. På en gåtur omkring kulsøen, blev de opstillede legeredskaber, madpakkehuse m.m. studeret. Efterladenskaber fra hundelufterne blev der også stiftet bekendtskab med. Da vejret trak sammen og det begyndte at fugte og småregne, blev det hurtigt mørkt, og turen gik hurtigt ad den gamle hovedvej Brande-Lind. Dog med et enkelt stop da en MC var ved at tabe sit batteri, som blev fikset med et par kabelbindere, over Kollund tilbage til klubben, til en fødselsdags øl (tillykke til Ole H.) og den gode klubhygge med kaffen og en ostemad.

Den 23. september 2021: Klosterlund Museum

På trods af meget kraftig blæst og nogen regn, vovede 4 MC'er fra klubben sig ud på denne torsdagstur til Klosterlund Museum ved Bølling Sø og vi blev på vejen uden at blæse af. Klosterlund Museum er beliggende i en meget smuk natur, som efteråret dog er ved at sætte sit præg på. Hele turen forløb uden problemer med Erik J. som anfører, og vi var ret tidlig tilbage i klubben, hvor også kaffen og ostemadden blev rykket lidt frem. En god klubaften med en15-20 fremmødte medlemmer.

Den 30. september 2021: Kølkær Træf

Årets sidste klubtur til årets sidste Kølkærtræf var en lidt mager oplevelse. På trods af et ret fint opholdsvejrkunne vi kun mødes 5 MC'er fra klubben, og på pladsen var der, da der var flest, højst 50 MC'er. Tilbage i klubben var der også lidt tyndt befolket, men hyggekaffen og ostemadden fejlede ikke noget.

Tak for en god og oplevelsesrig køre sæson 2021

Den 1.oktober 2021: FMXDANMARK i Ringkøbing

Vejret tillod ikke at vi at vi kørte til FMXDANMARK Moto-X-Addicts Day i Ringkøbing, men vi kunne være 5 medlemmer i en bil og vi drog afsted vestpå. 2 medlemmer mere stødte på i Ringkøbing. Der var ikke mange veteran biler/MC'er, men en del Corvetter og et imponerende FMX Motocross show. På trods af øsende regn sidst på eftermiddagen var det en fin tur i klubregi.

Den 2. november 2021: Tirsdagsklubbens "Pinsefrokost"

Tirsdagsklubben afholdt sin årlige "Pinsefrokost" med deltagelse af 15 medlemmer. Frokosten blev afviklet i det sædvanlige gode klubkammeratselskab med smørrebrød og div. tilbehør.

Den 19. november 2021: Klargøring til "Stumpemarked"

Fredag blev brugt på at klargøre til ”Stumpemarked” om lørdagen. Der var rigtig mange medlemmer, som havde meldt sig til at deltage i ”Stumpemarked”, hvilket også gjorde udtryk i alle de stumper, der var pakket ned og skulle medbringes til Messehallerne.  MC-er og biler skulle også udstilles, men der kunne de fleste selv tage turen ud til Messehallerne dagen før ”Stumpemarked” åbnede.

 

Den 20. november 2021: Stumpemarked i Herning

Endelig stumpemarked igen efter Corona nedlukningen.  På trods af at besøgstallet var noget mindre end tidligere år, var GB Clubs stand velbesøgt. Medlem-merne havde om fredagen lavet en flot stand med salgsborde, kaffeborde, masser af udsmykning på væggene og selvfølgelig det vigtigste medlemmernes motorcykler. Vi hyggede os om lørdagen med de mange besøgende, som fra morgenen blev budt på rundstykker og kaffe. MCH sponsorerede til frokost til alle deltagere fra klubben 3 stk. dejlige smørrebrød. Der var to motorcykler til salg. Den ene blev solgt. Alle deltagere skal have stor ros for hjælpen og hyggeligt samvær. Dagen endte med en øl i klublokalerne ved 18-tiden.

Engelske biler & motorcykler i Midtjylland

GB Club 2002 Midtjylland, Frølundparken 4, Hammerum, 7400 Herning