Fotos 2012

GB Club 2002 Midtjylland

Engelske biler & motorcykler i Midtjylland

Siderne er opdateret den 24. marts 2024

For at få et større billede - klik på billedet


GB Clubs fotogalleri 2012

Rul ned af siden for at finde fotos/aktivitet fra den dato du ønsker.

Klik på billedet for stor størrelse - Kan derefter læses ned.

Den 1. januar 2012: Nytårskur 2012

Der var 15 personer, som kunne komme op til kl. 13 for ønske hinanden godt nytår samt at deltage i vores efterhånden traditionsrige Nytårskur. Menuen var der ikke ændret på: Røde pølser med tilbehør og en enkelt reparationsbajer.

Den 15. marts 2012: Generalforsamling

Generalforsamling blev afholdt den 15. marts 2012.

Straks ved ankomst blev medlemmerne af Hans opkrævet kontingent for 2012. Derefter gik vi over til spisning. Denne gang havde vores klubmesterkok frembragt en gang dansk bøf med masser af bløde løg. Alle gik med stor iver til bøfferne. Generalforsamlingen blev som sædvanligt styret med fast hånd af Ivan. Alt forløb planmæssig, og der blev genvalg til vores Formand og kasserer. Aftenen sluttede ved 23-tiden.

Den 19. april 2012: Tur til Mor’s Bike’s

Vi var 11 medlemmer, som tog turen ned til Mor’s Bike’s denne lidt blæsende torsdag aften. Efter en kort rådslagning fandt vi frem til aftenens chauffører inkl. deres bil. Per var ”hardcore ” han tog turen på sin MC, men har også lige investeret i en splinter ny MC. Den skulle selvfølgelig afprøves. De medlem-mer, som manglede stumper m.m., fik købt eller bestilt, således at de er parat til den nye sæson. Vi havde en dejlig aften i selskab med Vibeke og Henrik samt al den kage/kaffe vi kunne spise/drikke. Tak for en god aften til Mor’s Bike’s

Den 24. maj 2012: Skive Lystbådehavn

Vi var 4 medlemmer, som tog turen til Skive Lystbådehavn i et skønt sommervejr. Finn F. havde taget Mathies med som bagsædepassager. Med en kort pause inden Skive kom vi frem til Havnen for at konstaterer, at der ikke er træf om torsdagen i Skive mere. Vi fik dog en hyggelig snak med andre fremmødte inden vi atter vendte næsen hjemefter. Dog med et kort ophold ved isboden. En dejlig tur i særdeles godt vejr.

Den 31. maj 2012: Gl. Ry Flyveplads

Den 5. juni 2012: Wedelslund Gods

Træf- og Køretøjdag. Som den eneste fra klubben var undertegnede kørt til træffet på Wedelslund Gods. Det var aftalt at flere fra klubben ville med på turen. Ole og Karen ankom standsmæssigt til godset i deres flotte Triumph Sportsvogn. Desværre var jeg den eneste, der tog til træffet på MC. Mens vi nød en øl, som Ole bød på, var der flere, som kiggede interesseret på deres Triumph og stillede spørgsmål. Der var mange spændende markedsboder med alt, hvad hjertet kan begære. Tilslutningen var meget større end arrangørerne havde håbet, der var udsolgt af kager. På træffet var mange motorcykler, også spændende modeller jeg ikke havde set før. Af biler var der alle mulige mærker repræsenteret i massevis. Underholdning var der også. Det var glad musik fra 50erne med danseopvisning i jive.

Den 9. juni 2012: Englændertræf – Torvet – Herning

For 4. gang afholdt klubben træf på Torvet i Herning. Desværre måtte vi også i år døje med vejret. Koldt, blæsende og vådt. Trods dette var der et usand-synligt stort fremmøde af engelske motorcykler fra det meste af Jylland. Vi havde mange publikummer og interessen var stor for at høre mere om vore motorcykler. Under hele træffet var der god swing jazz fra The Band. De gav os nogle dejlige rammer for træffet. Efter afgang fra Torvet i samlet flok ned gennem gågaden sluttede vi i vores klublokale, hvor der blev serveret grillpølser m.m. Alt i alt en dejlig lørdag på Heden trods vejret. Vi ses i 2013.

Den 14. juni 2012: Kaffe tur til Holstebro

10 medlemmer tog turen til Holstebro for at besøge Polle. Det skal dog indskydes, at der var 3 let mere magelige personer, der benyttede bilen. Efter at fået hilst på Polle og fælles kaffebord på sygehuset, som Lisbeth havde klaret, gik turen videre til Allan. Efter en æresrunde i kvarteret, hvor Allan bor, blev det atter til en gang kaffe med blødt brød. Stor tak til begge værter.

Den 21. juni 2012: Bork Havn

Den 5. juli 2012: Træf på Hjarbæk Kro

Den 3. november 2012: 10 års Jubilæumsfest

Alle klubbens medlemmer, tidligere medlemmer samt ledsagere i alt 56 personer deltog i klubben 10 års Jubilæumsfest. Det var et særdeles flot fremmøde, som klubbens formand også omtalte i sin velkomsttale. Festen startede med underholdning i de tilstødende lokaler. Det var en særdeles velbesøgt skydekonkurrence, som Finn A. havde fået arrangeret. Anders løb med 1. præmien. Derefter forsatte festen med ølsmagning. Kim fra den lokale afdeling af Danske Ølentusiaster holdt foredrag om engelske øl. Der blev selvfølgelig også delt smagsprøver ud. Aftenen forsatte med spisning. Det var en flot menu, som klubben havde fået sat sammen. Alle gik til maden med stor appetit. Det blev også til en sang, som Ivan havde kreeret. Afslutning på spisningen var kaffe og kage. Senere på aftenen startede David musikken. Det var en god blanding af diverse hits fra 60- 80-erne, som kunne få folk ud på gulvet.

Den 13. december 2012: Julekomsammen

Atter i år afholdt klubben julehygge for medlemmer og pårørende. Traditionen tro var der auktion over medlemmernes medbragte ting og sager. Der blev budt livligt på de indpakkede pakker. Derefter blev der serveret gløgg og æbleskiver af vores fortræffelige gløggmager.

Atter en festlig aften i klubben.

Engelske biler & motorcykler i Midtjylland

GB Club 2002 Midtjylland, Frølundparken 4, Hammerum, 7400 Herning