Fotos 2016 side 2

GB Club 2002 Midtjylland

Engelske biler & motorcykler i Midtjylland

Siderne er opdateret den 20. april 2024

For at få et større billede - klik på billedet


GB Clubs fotogalleri 2016 side 2

Rul ned af siden for at finde fotos/aktivitet fra den dato du ønsker.

Klik på billedet for stor størrelse - Kan derefter læses ned.

Den 25. august 2016: Borbjerg Mølle

En god halv snes MC og en enkelt bil havde i det flotte sensommervejr fundet vejen fra Hammerum til Borbjerg Mølle. Da temperaturen var et pænt stykke over 20 gr., blev kaffe og kage serveret fra fustage, og blev nydt i haven, hvor tiden næsten løb fra os, før vi ad de små veje over Hallundbæk vendte hjem til de obligatoriske ostemadder og kaffe i klubben.

Den 8. september 2016: Skarrildhus

Også denne gang smilede solen til de 9 MC og en bil, der alle havde valgt at køre en tur til Skarrild og omegn. Turen gik via Kølkær - Søby - Arnborg mod Brande, hvor vi svingede mod vest, gennem Skarrild til parkeringspladsen overfor de gamle avlsbygninger ved "Skarrildhus". Som noget nyt, var der en "gå/lunte tur" rundt i parken ved "Skarrildhus". Det var en fin tur uden motorstop/manglende benzin, og alle nåede tilbage til klubben lige før mørket faldt på.

Den 15. september 2016: Efter is i Silkeborg

Igen lokkede det gode vejr 10 MC til havnen i Silkeborg, hvor den obligatoriske is m.m. blev indtaget med velbehag. Turen gik ad de kendte småveje, og da vi var bekendt med, at solen går ned omkring kl. 19.40, var det med et pænt tempo. Vi undgik ikke mørket på vejen hjem og valgte den gamle hovedvej, og flere kunne glæde sig over de - efterhånden mange - på deres MC monterede LED pære. I klubben var der en del medlemmer da vi ankom, og vi kunne glæde os over den sædvanlige ostemad og kaffe. Endnu en fin klubtur kan skrives i kalenderen.

Den 8. oktober 2016: Tur til Terndrup & Ålborg G. Museum

Vi var 22 medlemmer og et par gæster, som deltog i turen. Som sædvanlig foregik turen i veteranbussen. Efter en hurtig kop kaffe med rundstykker til gik det kvikt videre til Terndrup. Hos KB Auto var der et stort fremmøde af MC-folk på grund af stumpemarked. Nogle af klubbens medlemmer havde medbragt diver-se stumper - Der blev også solgt lidt. KB serverede grillpølser, hvilket udgjorde vores frokost inden vi drog videre på vores tur. Ved 2-tiden ankom vi til museet i Ålborg. Efter en kort indledning af kustoden gik vi i gang med udstillingen af krigs-isenkram. Efter et par timer gik det atter hjemad, dog med en kort afbryd-else af turen. Nogle af deltagerne var blevet sulten. Sulten skulle stilles ved den første rasteplads, som vi kom til, selv om vi ikke havde langt hjem. En flot tur, som Ivan og Finn A. havde arrangeret.

Den 12. november 2016: Stumpemarked i Herning

I år havde GB-Club en ca. 200 m2 stand på stumpemarkedet. Vi udstillede med 15 engelske motorcykler og en meget flot MG. Vores stand blev flittigt besøgt og vi fik en del rosende ord for tiltaget. Vore medlemmer hyggede sig sammen, der var en god stemning. Der blev også tid til snak med bekendte der besøgte os på standen. Der var arbejde med at køre cyklerne ud og hjem, men heldigvis hjalp mange medlemmer med dette store arbejde.

Den 26. november 2016: En aften på værkstedet

Mc-er sættes i vinterhi. Nu er det blevet efterår/vinter og medlemmerne er allerede i fuld gang med at få deres MC-er op på fulde omdrejninger, således at motorcyklen er parat når den nye sæson starter i 17. Det er rart at se så mange medlemmer på værkstederne. Der er mange ting der skal være tjek på.

Den 8. december 2016: Julekomsammen

Vores årlige og traditionelle juleaktion satte rekord i år med 36 fremmødte medlemmer og påhæng. Efter en kort velkomsttale af vores formand, tog John over som auktionarius. Et job som John efterhånden har stor erfaring med. Der blev budt livligt på medlemmernes medbragte gavepakker. Efter auktionen blev der serveret gløgg og æbleskiver, som vores erfarende mesterbrygger, Jørgen H, havde mixet sammen. Til slut gik vi over til kaffe og småkager. En god aften som nok vil blive gentaget næste år

Engelske biler & motorcykler i Midtjylland

GB Club 2002 Midtjylland, Frølundparken 4, Hammerum, 7400 Herning

unsplash